Bonzo
Bonzo
Bonzo

Bonzo

Kunde og udfordring

Bonzo er et brand under GreenField Innovation ApS og består af to serier med klassiske simreretter; Bonzo Classic og Bonzo Vegan. De håndlavede retter er inspireret af stolte madlavningstraditioner og skabt af kvalitetsråvarer, uden brug af tilsætningsstoffer, e-numre eller anden konservering. 

 

Bonzo ønskede et nyt logo og en ny identitet til deres ready meals serier, som kunne tage dem tilbage til en tid, hvor høj kvalitet, naturlig smag samt de bedste ingredienser var i fokus. Udfordringen bestod i at designe emballage til de to serier, som i stil og tone udtrykte enkelthed for at understrege produkternes kvalitet. 

Løsning

Hos Frontal Lab udviklede vi et design, hvor især logoet og navnet blev det bærende element. Vi har holdt farverne forholdsvis neutrale, særligt til Bonzo Classic, for at lade selve produktet træde i forgrunden. 

Til Bonzo Classic har vi lavet et logo i en enkel, letlæselig font. Farven er sort, så det ikke tager fokus fra selve produktnavnet, men stadig er del af de synligste elementer på etiketten. Pay off’et ”Mad som Bedste lavede den” går igen på alle produkter med kød, hvilket understøtter navnet og idéen bag konceptet.
Bonzo Vegan logoet er en sammenkobling af det originale Bonzo Classic logo og Vegan, som her kommer i fokus. Vegan er skrevet i en uformel håndskrift, så det giver et lettere og eksklusivt udtryk. Endvidere har vi tegnet et lille ikon over Bonzo-navnet, som skal symbolisere det organiske.

Med vores endelige design imødekom vi Bonzos ønske om en ny visuel identitet i en naturlig og rolig stil. 

 

Oprettet d.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar