Bonzo Sidedish
Bonzo Sidedish

Bonzo Sidedish

Kunde og udfordring

Bonzo brandet, der hører under GreenField Innovation ApS, har udvidet sit sortiment med en serie af økologisk, vegansk tilbehør kaldet Bonzo Sidedish. Bonzo Sidedish består af 10 spændende varianter, udtænkt så de passer perfekt til de forskellige Bonzo simreretter. Sidedish-serien udgør henholdsvis; Urtepasta, Majspasta, Fuldkornspasta, Rødbedepasta, Quinoa-mix, Bulgur/Quinoa-mix, Perlespelt, Perlebyg, Havrekerner og Hvedekerner - alle valgt med henblik på sundhed, næring og velsmag. 

Bonzos primære ønske med Sidedish er, at man – ligesom med de henkogte simreretter – vil gøre madlavningen hurtigere og lettere for den enkelte og familien. Med dette i øjemed har Bonzo derfor eksempelvis valgt at forkoge kerner og frø, således at de, ligesom pastavarianterne, kan efterkomme Bonzos mantra; ”Mad på 10 minutter”. 

Bonzo ønskede et emballagedesign, der havde samme udstråling som simreretterne, så det fremstod klart og genkendeligt overfor forbrugeren, at det var tilbehør fra samme brand. 
Det skulle være enkelt, naturligt og roligt i tone og udtryk, men være øjnefaldende og indbydende på samme tid, hvorfor produktets navn og det, at alle seriens varianter er økologiske, skulle prioriteres. 

Løsning

Hos Frontal Lab har vi udviklet et emballagedesign, der bærer det samme naturlige og rolige udtryk som Bonzos øvrige emballager. ”Sidedish”-logoet er lavet i en uformel håndskrift, der skaber et let og elegant udtryk, som går hånd i hånd med den overordnede, minimalistiske stil på emballagen.
 
Farvetemaet er skabt i rød tråd med emballagerne fra Bonzo Classic og Bonzo Vegan for at indikere, at de hører under samme brand, og de nye ikoner til ”Glutenfri”, ”Vegansk” og ”Proteinrig” følger den samme enkle stil, som bliver benyttet på tilberedning-ikonerne, vi tidligere har lavet til Bonzo. For at cementere det gennemgående organiske element i Sidedish-serien er etiketten sat på en plan og rustik papirspose, der kun brydes af et indkig på midten, som fremviser det pågældende produkt.   

Med vores endelige emballagedesign til Bonzo Sidedish imødekom vi Bonzos ønske om genkendelighed, enkelthed og indbydelse på et produkt, der samtidig udstråler sit naturlige og sunde indhold. 

 

 

Oprettet d.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar