TANKE
Bonzo fremstiller flere serier af ready-meals: Bonzo simreretter, One Pot retter, Bonzo Sidedish og Bonzo Brasserie – forskellige serier med forskellige kundesegmenter. Alle med det formål at levere gode og sunde måltider til kunderne, som de kan få på tallerkenen på få minutter.
Bonzo sælges både offline og online, og målet er, at en stadig større del af salget skal ske via Bonzos webstore. Bonzo kom til os for at få inspiration til yderligere digitalt salg – hvad kunne man gøre med SEO, hvordan kan man effektivisere salget via shoppen, hvilke koncepter skal vi køre med, også på sociale medier – i det hele taget: Hvordan får vi lagt den rigtige e-commerce strategi?
Vi har sammen med Bonzo defineret en række indsatsfelter, som alle har til formål at fremme det digitale salg.
HANDLING
Vi udviklede en e-commerce strategi, som omfatter omfattende brug af Google adwords og anden digital annoncering, brug af SEO – søgemaskineoptimering – og elementer som nyhedsbreve, som udsendes hyppigt.
På hjemmesidens webshop er der tilført tekstlag, som øger søgbarhed og leder trafik til siden. Vi har udviklet en strategi for SoMe, hvor de sociale medier Facebook og Instagram aktivt spiller en betydelig rolle i branding og markedsføring. Herunder ligeledes etablering af samarbejde med en lang række mikro-influenter.
Vi har etableret samarbejder med affiliates, som via deres platforme sælger Bonzos produkter – mulighederne er mange, og en stor del af paletten er taget i brug.
EFFEKT
Bonzo har oplevet en voldsom vækst i det digitale salg – en stigning, der har ført til etablering af eget lager med tilhørende distribution, så efterspørgslen kan efterkommes.
En yderligere effekt er, at brandingværdien og kendskabsgraden for Bonzo er steget betydeligt – en øget synlighed skaber en mangesidet effekt.