TANKE
I tæt samarbejde med sin leverandør, Hessing Supervers, kom Salling Group til os med ønsket om at få udarbejdet måltidskasser uden abonnement, men som man i stedet kan købe direkte i Føtex, Bilka og Salling Super. Ønsket var en pakkeløsning, hvor alle ingredienserne til retten pakkes i én samlet boks. Dette er samtidig med til at minimere emballagen, madspild og gør det endnu lettere at spise sundt i en travl hverdag!
HANDLING
Konceptet er helt sit eget i Salling Group regi. Derfor har vi også lavet en løsning, som er tænkt hele vejen rundt – fra koncept til færdigt produkt. “Chop Chop” er navnet på det, vi kalder den nye genvej til madlavningen. Det nye navn og logodesign symboliserer nemheden i konceptet– man skal blot “choppe” de korrekt afmålte ingredienser – lynhurtigt, nemt og convenient til den travle, men bevidste forbruger, som ønsker et hjemmelavet måltid uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.
Vi har efterfølgende skabt emballagedesign til en komplet serie i “Chop Chop”-universet med tilhørende designelementer, farveskema for alle retterne, billedstil med mere. Dertil har vi udvalgt passende tilbehør til hver enkelt af retterne.
EFFEKT
Chop Chop-konceptet har efter lancering fået positiv omtale og er lanceret i flere forskellige lande herunder Frankrig, England og Holland. Som bureau er vi stolte af at være dem, som leverandørerne kommer til, når de skal have udarbejdet nye koncepter, især inden for fødevareindustrien, hvor Frontal Lab har sin kerneekspertise.