Skip to main content

Delika Food Group

– Fra tanke til effekt

TANKE

Delika Food Group er en dansk virksomhed, som blev etableret i 1985. Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsvarer inden for kødpålæg, røgvarer, pølsermageri, tapas-produkter og mejeri til både foodservice og detailhandlen. Produkterne sælges i egne brands samt private label.

Delika Food Group ønskede en ny og forbedret hjemmeside som led i at styrke og udbrede kendskabet til virksomheden digitalt. Primært fokus for det nye website var et univers, hvor Delika Food Groups identitet blev synliggjort både design- og produktmæssigt.

Derudover ønskede Delika Food Group en øget tilstedeværelse på tværs af online medier, hvorfor Frontal Lab skulle stå for udarbejdelsen og implementeringen af en digital strategi på tværs af LinkedIn, Facebook og Instagram med fokus på at øge genkendeligheden af Delika Food Groups produktsortiment blandt forbrugerne i detailhandlen.

HANDLING

Hos Frontal Lab migrerede vi Delika Food Groups eksisterende website til WordPress. I tæt samarbejde med Pack Design, som har udviklet logo og identitet, fik vi skabt et digitalt udtryk på Delika Food Groups website, hvor fokus er håndværk, traditioner og kvalitet. 

Tanken bag Delika Food Groups nye website er at skabe et inspirerende univers for både forbrugere og samarbejdspartnere. Produktsortimentet er derfor synliggjort samtidig med, at man kan dykke ned i de enkelte brands’ historier og få inspiration til opskrifter.

Vi har valgt at dykke ned i hvert brands historie for at fremme de årelange traditioner og håndværk, som ligger bag produktionen af Delika Food Groups sortiment. Sammen med en blå skråskrift fremhæves det personlige udtryk, som virksomheden ønsker at læne sig op ad.

På tværs af sociale medier fortæller vi løbende de historierne bag producenterne og deler ud af opskrifter, som løbende kan findes på Delika Food Groups website. På Facebook og Instagram er der en 100% modtager-orienteret tilgang med fokus på inspiration til hverdagen samt øget kendskab til Delika Food Groups sortiment ved at fremhæve tilberedningsmetoder og serveringsforslag. Dette bidrager til at skabe en større indlevelse og en stærkere relation til forbrugerne. På LinkedIn har vi haft fokus på at øge Delika Food Groups synlighed overfor samarbejdspartnere, medarbejdere og kunder ved at fortælle om virksomhedens sortiment og brands, men også dele ud af succeshistorier, små glimt fra hverdagen og jobopslag for at øge relevansen af Delika Food Groups tilstedeværelse.

EFFEKT

For Delika Food Group er det afgørende, at identiteten skinner igennem som afsender på en lang række af store brands til detailhandlen. Derfor er det essentielt, at identiteten på emballagerne og det visuelle udtryk på alle digitale platforme stemmer overens, og det er muligt for forbrugerne at finde vej til Delika Food Group via deres produkter. Derudover er det vigtigt, at kvaliteten på produkterne ligeledes afspejles i Delika Food Group som afsender, så den ønskede brandeffekt skinner igennem.

Med det nye website og øget synlighed via sociale medier formår Delika Food Group at positionere sig på markedet ift. konkurrencen og skabe en personlig identitet og historie omkring sine brands, som skinner igennem på tværs af alle digitale platforme.

Delika food group webdesign webudvikling website webløsning frontal lab

Janni Villekold, Projekt- & Salgskoordinator 
“Vi har i samarbejde med Frontal Lab udviklet et helt nyt website med et udtryk, som underbygger vores virksomhedsprofil med et smagsfyldt univers af kvalitetsvarer indenfor pålæg. Det synes vi er lykkedes rigtig godt via professionel, ærlig samt yderst kompetent sparring og fine løsninger fra og med Frontal Lab. Frontal Lab har sikret den fremdrift, der skulle til, for at vi nåede i mål med lanceringen af vores nye website, og varetager herfra hurtigt opdateringer, så vores kunder hele tiden kan hente inspiration.
Ud over vores nye website har Frontal Lab udarbejdet en strategi til at starte vores kommunikation op på de sociale medier. Opgaven er at skabe et større kendskab til vores virksomhed, produkter og brands. Her bidrager Frontal Lab med en dybdegående viden og nye ideer til, hvordan vi bedst når ud til vores målgrupper, og hvordan vi udbreder et større kendskab til Delika Food Group. En inspirerende rejse vi har og stadig er på med Frontal Lab.”