Skip to main content

PlanetHundo

– Fra tanke til effekt

TANKE

PlanetHundo er et nyt koncept på det voksende marked for hundefoder og velfærd for hunde – herunder træning og underholdning samt viden og indsigt fra dyrlægen. En central del af PlanetHundo er en webshop, hvor man kan købe godbidder, danskproduceret Super Premium hundefoder, tilbehør og legetøj.

Samtidig er PlanetHundo platform for det amerikanske koncept DogTV, der hermed har fået sin skandinaviske entré. DogTV er en streamingkanal, hvor der sendes TV udviklet til hunde. På baggrund af mere end 60 videnskabelige studier er der udviklet videoer, der kan berolige, stimulere og underholde hunde.

PlanetHundo opererer med en række abonnementer på blandt andet godbidder kombineret med DogTV og adgang til hele sitets store vidensbank inden for hundeverdenen.

HANDLING

Sammen med skaberen af PlanetHundo konceptet, Jesper Grønholt, har Frontal Lab udarbejdet en strategi for etablering af planethundo.dk inklusive webshoppen, som skal udvikles yderligere i takt med, at produktsortimentet vokser.

Vi har også formuleret strategi for sociale medier og eksekverer PlanetHundos tilstedeværelse på blandt andet Facebook og Instagram. Desuden varetager vi SEO og styrer annonceringen på de sociale medier. 

EFFEKT

PlanetHundo er et helt nyt koncept på markedet og løbes i gang med et fundament bestående af abonnement på godbidder og muligheden for at tilbyde DogTV.

PlanetHundo bliver stadig mere synlig på de sociale medier og på søgemaskinerne, og målet er at nå en væsentlig kendskabsgrad i løbet af konceptets første leveår. Allerede nu er tegningen af abonnementer i gang og øges løbende. 

Nysgerrig? Gå på opdagelse i PlanetHundos spændende univers på planethundo.dk